Maj måneds udstilling i HUSETJa, så er der atter skiftet til en ny fotoudstilling i HUSET i Hasserisgade.
Denne gang har vi gjort noget nyt, idet den normale enkeltmandsudstilling er udskiftet med billeder fra "os alle sammen", nærmere bestemt fra vor klubkonkurrence.
Maj måneds fotoudstilling i Gallerigangen i Huset består af en gang blandede fotos fra flere af vore trofaste medlemmer. Det har ikke værer helt let at sammensætte udstillingen, fordi vores billedsyn (heldigvis!) stritter i alle retninger. Det er primært Britta, vi skal takke for den udmærkede sammensætning af billederne.
Som sædvanlig er det svært at danne sig et samlet indtryk af udstillingen i gallerigangen, lige når man ankommer, da man ikke kan komme på god afstand af billederne i den smalle gang. Dermed bliver man "tvunget" til at se nærmere på de enkelte billeder, hvilket vel heller ikke er så galt!
Autorerne her i Maj måned er følgende: Britta, Torben C., Jørgen, Ole, Flemming, Lars T., Lars F., Thomas, Johnny, Andreas og Ernst.
Motiverne spænder vidt, her er alt fra dyr og mennesker, land- og byskaber, damptog og stemningsbilleder.
Udstillingen viser klart spændvidden af klubbens medlemmers billedsyn, og selv om udstillingen i sagens natur ikke har nogen "rød tråd" eller et bestemt tema, er det alligevel en seværdig udstilling som fotoklubben her har fået stablet på benene.
Da denne anmelder ankom for at se på billederne, stod der adskillige tilskuere og kggede og kommenterede. Jeg måtte til sidst gå mig en lille tur for derefter at vende tilbage for i ro og mag at kunne danne mig mit eget indtryk. Man kan blot konstatere at der er mange der ser vore billeder i HUSET!
Jeg vil ikke fremhæve enkeltbilleder, vi der læser dette har jo set dem allerede i klubregi, men det er alligevel sjovt at se billederne ophængt i en sammenhæng, og ikke bare passere revy enkeltvis på et staffelli.
Rækkefølgen er ikke prioriteret efter opnåede dommerpoints, billederne er i stedet ophængt med skyldig hensyntagen til til deres kategori og udtryk, hvilket virker glimrende.
På billedudvalgets vegne
CA2.
Skriv kommentar (0 Kommentar)
AnbefalingHej fotovenner,
Umiddelbart har en dvd ikke meget med foto at gøre, men i dette tilfælde er det en helt anden sag. Det er nemlig luftfotografen Yann Arthus Bertrand (kendt blandt andet fra bogen "Jorden set fra oven") som har lavet en dvd ved navn "Home". Det er en fantastisk flot affære med langsomme panoreringer og velovervejet kameraføring, som bærer tydeligt præg af en baggrund indenfor foto. Det er stadig luftfoto det drejer sig om (selvom vinklen er et indlæg i den allestedsnærværende klimadebat), og jeg må sige det giver en ny vinkel på mange ting at se det fra oven. Man kommer omkring de fjerneste afkroge af verdenen her og det er svært at fremhæve noget bestemt når man bevæger sig fra pakisen i Arktis til jorderosion på Madagaskar - fra byudvikling i Kina og Dubai til Chilenske landskaber, og alt derimellem (inklusive Danmark).
Jeg vil klart anbefale denne film til alle fotointeresserede med lyst til et nyt perspektiv. Den har tilsyneladende ikke været den store salgssuccess, så Blockbuster har for tiden et antal tidligere udlejede eksemplarer til 49 og 99 for blu-ray (som klart er at foretrække i dette tilfælde hvis man har mulighed for at se det.
Desuden får i også lige et link til en stribe billeder af den islandske vulkan. Jeg må sige at vulkansk aktivitet fotograferet under nordlys det bør ses!!!
Vi ses i aften,
Leif
-- Leif Fogsgaard Alveen Marie Curies allé 165 DK-9220 Aalborg Ø Denmark Tel. +45 61 285 285 besøg hos Fotovision UDSATVi skulle have besøgt fotovision tirsdag d. 20.4, pga. flyvesituationen har Referat fra Generalforsamling
GENERALFORSAMLING I AALBORG FOTOKLUB TIRSDAG 13. APRIL 2010 1. Valg af dirigent. Keld Væver blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 2. Valg af referent. Flemming Junker blev valgt 3. Formandens beretning. Carsten O. Christensen fortalte, at klubben kunne være stolt over den nylige afvikling af Jyske, selv om klubbens egne medlemmer ikke fik ret mange billeder antaget. Til gengæld har mange besøgende set udstillingen på Nordkraft. Ellers er året gået stille og roligt, og formanden udtrykte især glæde over et par omgange med gruppearbejde omkring billedbedømmelse. Han lovede, at det vil blive gentaget, fordi det er mere aktiverende end blot at sidde og se en masse billeder. Formanden fremhævede også den gode udvikling hvad angår deltagelse i klubbens årskonkurrence, hvor der er betydeligt flere deltagere end tidligere. Rejseafdelingen er i færd med at forberede en udlandsrejse til september. Hvad angår køb af ny projektor mener formanden, at tiden (læs: kvaliteten kontra prisen) ikke er inde endnu, men måske om et halvt eller et helt år. Debatten efter beretningen og senere på generalforsamlingen drejede sig især om bordopstillingen, som det vil blive forsøgt at gøre mere socialt fremmende. Beretningen blev godkendt. 4. Regnskab. Det blev fremlagt af Niels Chris Nielsen, som oplyste, at klubben har oplevet et mindre fald i medlemstallet, så der nu er 47. Blandt andet derfor – og på grund af udgifter til indretning af de nye klublokaler – viser driftsregnskabet et underskud på 4.830 kroner, mens bankindeståendet pt. er på 24.732 kroner. (medlemmer af Aalborg Fotoklub kan se regnskabet, ved at logge på hjemmesiden, link) Diskussionen efter regnskabsaflæggelsen drejede sig især om hvordan klubben tiltrækker flere medlemmer – og hvordan man modtager de nye. Regnskabet blev godkendt. 5. Fastsættelse af nyt årskontingent. Bestyrelsen foreslog uændret 400 kroner pr. halvår, men grundet klubbens anstrengte økonomi blev der fremsat et ændringsforslag om 450 kroner, og det blev vedtaget med stort flertal. 6. Indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag. 7. Valg af to bestyrelsesmedlemmer (for to år). Carsten O. Christensen og Anna-Marie Jespersen blev genvalgt. 8. Valg af to medlemmer til billedudvalget. Ernst Jensen og Jens Cato Andersen blev genvalgt. 9. Valg af to suppleanter til bestyrelsen. Torben Christensen og Leif F. Alveen blev valgt. 10. Valg af revisor. Kun i ulige år. 11. Eventuelt. Diskussionen om at finde nye medlemmer fortsatte. Forslag om åbent hus, kursusaftener, større udstilling på Huset og på biblioteker, samarbejde med aftenskoler. Fototur med veterantogDSB Museumstog arrangerer søndag d. 2. maj en fototur med veternatog. Toget kører fra Randers kl. 11.52 til Viborg og tilbage til Randers igen, med fotostop undervejs, hvor der vil være lejlighed til at tage billeder. Stoppene er valgt ud fra fotovenlige markvejskrydsninger, og ved Tange sø, så mon ikke der er nogle gode billeder at hente der. Se mere her |
|
|
|
|
Flere artikler...
|
|
|
|
|
| Side 4 ud af 25 |
| Tirsdag d. 7 Sep kl. 19:30 - 21:30 Panoramabilleder (Photoshop, Hugin) |
| Tirsdag d. 14 Sep kl. 19:30 - 21:30 Vis Dine Billeder |